Historien bag krone-øreringene

Fortællinger

Det startede med en tegning af et umuligt smykke...

En perle med en slags fyrværkeri-eksplosion over sig, en krone af stråler. Jeg havde ingen idé om hvordan jeg kunne lave sådan en tredimentionel figur. Skitsen lå hen i et par år, og så lavede jeg en første model i sølv med stråler af kobber og en anden udgave i oxyderet sølv med kugler af guld og med granater.

Den kække blomst inviterer til lys og flere farver, men den granat-røde er min favorit. Der gik et par år mere og så fandt jeg ud af at lave den rigtige form med volume i strålene og tyndere "talje". Denne model er med sin livlige bevægelse kommet meget tættere på den oprindelige idé.

Som vedhæng er de også blevet fine - her i forgyldt sølv og med gyldne ferskvandsperler ...